Referencer Wärtsilä

Fleksibelt varmeanlæg med varmepumper i kaskade

Wärtsilä stod over for udfordringer pga. energikrisen og søgte efter en mere økonomisk varmeløsning.

De valgte DBVVS Industri som leverandør af varmepumper og teknisk sparringspartner til deres nye varmeanlæg.

Der var enorm efterspørgsel på mere økonomiske varmeløsninger, under energikrisen i 2022. Mange firmaer havde udsigt til en flerdobling af deres udgifter til opvarmning, hvis ikke de kunne få etableret et billigere alternativ hurtigst muligt.

Wärtsilä kontaktede os i anden halvdel af 2022, for at høre om vi kunne hjælpe med en bedre løsning.

Varmepumper i kaskade blev løsningen

Udfordringen var, at der var så stor efterspørgsel på større (100+ kW) varmepumper i hele Europa, at ingen producenter kunne levere inden for en rimelig tidshorisont.

Vi undersøgte alternativer og fandt at Wärtsiläs varmebehov kunne dækkes af en serie af varmepumper, bygget op i kaskade. Her var efterspørgslen ikke helt så stor og vi havde allerede passende varmepumper på lager.

Valget faldt på at lave et anlæg med 6 x 32 kW, hvor de 5 skulle bruges til varme og den sidste til ventilation. I alt et kombineret anlæg som kunne levere 160 kW opvarmning og 32 kW ventilation.

Vi leverede varmepumperne og en samarbejdspartner stod for etablering af anlægget, med os som tekniske rådgivere. Vores teknikere stod for opstarten af anlægget, i november 2022.

Opsætning i kaskade

De 6 varmepumper blev opstillet ved siden af Wärtsiläs bygning i Nørresundby.

På billedet ses det at de første 5 varmepumper er koblet på samme rørføring. De er i kaskade og leverer tilsammen 160 kW opvarmning.

Den sidste varmepumpe helt til højre, laver ventilation og arbejder selvstændigt.

Bliv kontaktet